top of page

Gaia uhyre – nye digte

Tredje September, København 31. 8. 2024 
1. bind: 576 sider (Palimpsest. Indbundet)
2. bind: 112 sider 
(Digte i transskription. Indbundet)

Gaia uhyre – nye digte er en palimpsest over vores egen tid, en ny digtning på baggrund af den gamle. Gennem bogens ti suiter brydes en række religiøse og litterære motiver op. Etablerede fortællinger og fore-stillinger falder fra hinanden, og anonyme og ansigtsløse figurer træder frem. Guder, hellige ikoner og uovervindelige helte – ingen er længere evige, overjordiske eller uden for rækkevidde. Det levendes betingethed og gensidige udsathed står frem i en accelererende tid med skiftende vejrfænomener og folkevandringer på tværs af arter. “Denne bog er et / vidnesbyrd / om / Jorden”, i en tid hvor ingenting kan tages for givet, hverken nedarvede grundmyter, civilisationer, årstider eller ord som menneske og natur. Bogen falder i to dele: 1) en faksimileudgave med manuskriptets illuminerede bogsider; 2) en transskriberet udgave med omslag af Peter Brandes. Gaia uhyre – nye digte udgives samtidig i en oversat etbindsudgave på Kolon forlag i Oslo, Norge. 

Tredje september: Gaia uhyre – nye digte
Tredje september: Gaia uhyre – Pressemeddelelse (DK)

Norsk udgave:
Kolon Forlag: Andreas Vermehren Holm
Kolon Forlag: Gaia uhyre – nye dikt

Nye mytologier

Tredje September og H//O//F 2022 
680 sider (Digte, breve og essays
Udsolgt fra forlaget siden 2022 (500 eksemplarer)
Ny udgave under forberedelse til udgivelse i 2025


Nye mytologier består af digte, essays, breve og palimpsester, der er samlet i en større helhed og komposition. Værket er både en aktiv fragmentering af eksisterende narrativer og en fremtids-arkæologi: De historier, vi fortæller nu, vil ikke alene forme vores forståelse af fortiden og nutiden, men også gå forud for den tid, som kommer. Vi ser verdensbillederne ændre sig. Læseren er den gennemgående figur. 'Jeget' står for forvandling.

“Et monument og en milepæl i forfatterskabet, et hovedværk”
❤ ❤ ❤ ❤

– Politiken (DK)

“Et veritabelt storværk”
– Bjørn Kohlström, Bernur (SE)

“Kærlighedens lill
e evangelium”
– Freddy Fjellheim, Vårt land (NO)

“Fabelagtig, dybt bevægende, gispende og medrivende fremtidsarkæologi”
– Emmy Laura Perez Fjalland, Jordbo, Føljeton (DK)

Nye mytologier er et komplekst og aktivistisk værk, der flytter grænserne for både, hvordan vi kan betragte menneskets forhold til omverdenen, og hvordan vi kan skrive om det."
– Nathalie de Vallier, Modspor (DK)

“Andreas Vermehren Holm mestrer både udformning og udførsel med sensibilitet og taktilitet”

– Louise Hold Sidenius, Årets Bedste Bogarbejde, 2023

Metanoia-trilogien

(Mørkningen (2016), Hvorfor ryster jeg (2018), Tågeklokkerne (2021))
Tredje september, København 2023
1
44 sider (Digte) 
2. udgave, 1. oplag. (Originalt omslag ved Peter Brandes)

Metanoia-trilogien består af digtsamlingerne Mørkningen (2016), Hvorfor ryster jeg (2018) og Tågeklokkerne (2021). Bogen blander historiske og fremtidige vidnesbyrd i en undersøgelse af kollektive sindsændringer og erfaringsetablering på tværs af generationer. Metanoia kommer af græsk ‘eftertanke, omvending’, efter metanoein ‘at ombestemme sig, ændre syn, perception’ på baggrund af en berøring eller begivenhed, der forstyrrer ens verdensbillede og åbner det mod omgivelserne.

(Norsk oversættelse ved Jørn H. Sværen, H//O//F, 2022).
H//O//F: Andreas Vermehren Holm

“Her er nogen, der tør digte og tænke stort.”
❤ ❤ ❤ ❤
– Politiken (DK)

Metanoia-trilogien fortæller os, at vores afmagt ikke er håbløs.”
– Johannes Grytness, Bokvennen Litterær Avis (NO)

“Vermehren Holm formår faktisk at give nyt liv til ellers religiøst mættede ord såsom bøn og ånd. Dette fordi digtene åbner muligheden for, at de kan bruges på nu; som bærer af et håb eller som forløsning i netop sproget. At ordene i sig selv kan vække og besvare, simpelthen åbne sanserne for den forvrængning vi udsætter os selv og kloden for.”
– Carla Dengsø, Atlas Magasin 
 

“For mig er trilogiens store kvalitet, at den bevidst arbejder med at præsentere og sandsynliggøre nye erkendelser af det apokalyptiske for sin læser. Det sker ved at lade Jorden tale som en entitet, der kan opleve og sanse, og de er produktivt, overvældende smukt og sorgfuldt. I Andreas Vermehren Holms hænder opnår det lyriske sprog tillige en aktivistisk pondus: Det arbejder målrettet med at skille frygt og afmagt fra vores erkendelse af klimakrisen og planetens tilstand. Dét, at en digtsamling kan gøre nye erkendelsesformer mulige, selvom erkendelsen handler om at acceptere en form for udslettelse, er en succes, der strækker sig ud over det rent poetiske. Det skred der sker i selvforståelsen, når menneskearten konfronteres med naturens totale kollaps, er hvad Metanoia-trilogien begiver sig ud i at indfange. Det lykkes exceptionelt godt, og så er det dejligt at læse poesi, der håndgribeliggør nogle kolossale og absurde aspekter ved klimakrisen uden at ty til ironi, frelsthed eller sortsyn.”
– Lars Rasmussen, Litteraturmagasinet Standart 

 

Vågen og ingen

Tredje September 2020 
144 sider (Digte, breve og essays)

Udsolgt fra forlaget (600 eksemplarer)

Vågen og ingen samler flere tekstformer til en æstetisk helhed og trækker både kulturhistoriske og eksistentielle spor ind i sin egen sammenhæng. Skriften er lagdelt og præget af spørgen, afsøgning, indsamling, tvivlen, stræben, afprøvning, kritik og forundring. Bogens 'jeg' er ikke fast afgrænset, men står åbent bagud, flyder over i fortiden og i det, som ligger uden for dets egen individualitet. Gennem møder med en række litterære arketyper, narren, eremitten, den vakte, bibliotikaren i Alecandria, Skt. Frans af Assisi, Jakob og englen og den fjerde i treenigheden, vokser en anderledes og stille fortælling frem om glæde og forvandling, tab og frihed, og om afstand og nærhed til den verden, der omgiver os. Pilgrimmen er den gennemgående figur.

“Andreas Vermehren Holm er en del af en ny opmærksomhed overfor naturen”
– Kamilla Löfström, Information (DK)


“Det er længe siden jeg har læst noget så godt fra en samtidig, dansksproget digter”
– Filip Lindberg, Populär Poesi (SE)

“Andreas Vermehren Holm synliggør litteraturen som en øvelse i
opmærksomhed”
– Carina Elisabeth Beddari, Morgenbladet (NO)

Alle tegn i samme nat

(Antropocæn kreatur (2015), Planetariske væsen (2016), Skabningernes lovsang (2019))
Tredje September 2020 
160
sider (Digte)

Alle tegn i samme nat er den samlede og reviderede udgave af Antropocæn kreatur (2015), Planetariske væsen (2016) og Skabningernes lovsang (2018). Trilogien har tidligere været trykt som selvstændige værker på det norske forlag H//O//F i Moss og blev i 2019 samlet og oversat til norsk af Jørn H. Sværen. Alle tegn i samme nat er en malstrøm, en bevidsthedsoverskridelse og en besværgelse af verden. I mødet mellem myter og fakta, fabeldyr og truede arter, forvrængede citater og billeder skrives et værk frem som både hvisker og skriger, tænker og bliver tænkt, en lysende vågen, ond drøm.

Oversat til norsk af Jørn H. Sværen

H//O//F: Andreas Vermehren Holm

Oversat til svensk af Ann Jäderlund 

“Holms litterære originalitet ligger i at han bryder konventionen – og lykkes”
– Espen Stueland, Klassekampen (NO)

“Uhyre elegant og gennemført med en enkelthed jeg knap kan mindes at have set andre steder”
– Sigurd Tenningen, Audiatur (NO)

“Et forfatterskab jeg nu flere aftener i træk helt er forsvundet ind i. Inde i hulen: Fryden over sætninger, jeg kun nogle gange kan forstå, over glimt, der måske i det rette lys kan samle sig ti
l syner”
– Mathias Dressler–Bredsdorff, Information (DK)

Palimpsest

Aviary Press 2015 
32 sider (Digte)
3.oplag: 2017

Udsolgt fra forlaget (1200 eksemplarer)

En palimpsest er et manuskript, pergamentrulle eller bog, der er blevet renset (skrabet, raderet) og brugt igen. Ordet kommer gennem latin fra græske rødder palin (igen) og psên (skrabe). Romerne skrev på voksbeklædte tavler, der kunne genbruges og Cicero bruger ordet palimpsest om dem. I denne debutdigtsamling, der først udkom side om side med Antropocæn kreatur i 2015 bliver palimpsesten som skriftteknologi et billede på selve sproget og dets konstante blanding af mening og meningsløshed, gamle og nye former. Og den bliver en poetik, hvor ét sprog kan ændre et andet, og hvor ordene, selvom de er blevet tømt for mening, kan få ny betydning og konsekvenser i verden. 

bottom of page